Dig

At elske sig selv nu

“At elske er at genkende dig selv i en anden.” ♥ Eckhart Tolle

Alle guruer og vise folk og har gennem tiderne sagt de gyldne ord: “Du skal elske dig selv før du kan elske andre,” “du skal elske det, som er” eller “du tiltrækker den energi og den væren du selv er.”

Hvorfor er det så svært?

Hvorfor kan vi ikke bare ved et trylleslag være tilfredse og lykkelige med de gener vi nu engang er blevet tildelt, da vores forældres dna smeltede sammen og blev til ”dig og mig”? Et mirakel. Du er et mirakel!

Vi har ikke lært det

Vi har ikke lært at elske os selv! Det står ikke på skoleskemaet og hvis dine forældre ikke har overøst dig med kærlighed, så er du stadig ikke fortabt. Der er råd at hente. Det kan læres:) Hvis vores forældre ikke har lært det, hvordan skal de så kunne give det videre til dig?

Viden er ikke nok

Al verdens litteratur er ikke nok til at forandre din erkendelse og oplevelse af dig selv og dit narrativ. Viden om at du er fantastisk, at du er universet, at alt er et eller at du skal være glad for at være i live,- hvis ikke du erkender det på et emotionelt og spirituelt plan (er der er noget der er større end dig selv) og erfarer det, er det bare tom snak. Dit ego vil ikke give slip på overlevelsesmekanismerne, da de tjener et formål.

Du er ikke alene

Vi er ikke øde øer. Du er ikke alene om at føle, at du er ingenting, at du er forkert, at du ikke er god nok og at du ikke er elsket. Vi er alle i samme båd. Tilbage er der det biologiske faktum, at vi er flokdyr/ pattedyr. Vi er indbyrdes afhængige af hinanden for at overleve. Vi skal alle sammen dø og alt er forgængeligt. Vi dør alene og vi kan ikke tage noget med os fra dette liv.

Vi er fælles om vores frygt for at blive udelukket af fællesskabet, for at dø og for at være ude af kontrol. Kroppen degenerer og ved at søge perfektion skaber vi illusionen om, at livet er evig ungdom og evig stilstand. Ingen ønsker vold eller mobning. Derfor går mange af os på et kulturelt kompromis, hvor vi tilpasser os hinanden i et forsøg på at blive elsket. Balancegangen er at passe ind samt at skille sig ud. Vi formes og påvirkes af alt omkring os. Uanset hvad, er din nutid – dit ansvar.

En dominerende negativ kulturel konsensus

Scenen, i Sex and the city, hvor alle kvinderne kritiserer et sted på deres krop, er et udtryk for en kultur, hvor du helst skal være lidt utilfreds. Alle nikker anerkendende og kigger forventningsfuldt på Samantha. Hvis du som Samantha karakteren er tilfreds med din krop, er du ”the odd one out.” Her står din tilfredshed i kontrast til fælleskabets utrilfredshed. Hun bryder med den omkringliggende kultur og konsensus. Vi er kulturen og vi er medskabere af den. Hvis vi sætter os på hænderne og glemmer, at vi har en stemme, så vil andre udtrykke sig for dig.  Altså, hvis du vil have noget gjort- må du gøre det selv! Du kan ikke forvente at andre gør dig lykkelig, at andre elsker dig højere end du elsker dig selv, at andre prioriterer dig eller synes, at du er gudesmuk, hvis du aldrig selv har tænkt tanken. Smid janteloven væk og vær stolt af dig selv- det du er og det du kan. Medierne lever højt på din frygt og din foragt for dig selv. Hvis du elsker alt ved dig selv, går firmaerne bankerot. Tænk på alle de produkter du lige pludselig holder op med at købe. 

  • Du har ikke indflydelse på din opvækst og dens betingelser.
  • Du har ikke indflydelse på, hvordan andre mennesker opfører sig eller hvad de tænker og mener om dig.
  • Du har indflydelse på, hvordan og hos, hvem du søger hjælp, når du har brug for hjælp eller inspiration.
  • Du har indflydelse på, hvordan du forholder dig til -og træffer valg i forhold til dine muligheder og begrænsninger.
  • Du har indflydelse på, hvad du tænker om dig selv og din krop, og hvordan du taler til dig selv og hvad du gør ved dig selv.

Hvad skal jeg slutte fred med og hvad skal jeg forandre?

Det er op til dig. Ordsproget: “Man må hyle med de ulve man er iblandt” er dog ikke helt ved siden af. Har alle dine venner tatoveringer, er der større chance for, at du også selv har et par stykker. Dilemmaer opstår, når vi nu kan designe os selv og skabe en persona gennem behandlinger, kirurgi og gennem sociale medier. Hvem er du med alt dette og hvem er du uden alt dette? Skal du forandre det du kan eller skal du søge fred med din behåring, arene, din acne, din overvægt/undervægt, din cellulitis, dit hår, din næse?

Se på friheden i stedet for at se det som om kulturen er gal på den. Find mening i, hvad der er dit design, hvad vil du stå for? Intet er rigtigt eller forkert. -Så længe dit motiv stemmer overens med dit indre. Føler du dig gladere, føler du dig fri, kan du være dig selv? Eller gør du det for andres skyld eller i frygt?

Forældrene tss.. jo den er god nok

Det hele begynder med dine primære omsorgspersoner/ dine forældre! I din barndom får du lagt grundfølelserne omkring dig selv. Som regel vil det du bliver opmuntret omkring, være noget du gør mere af og det du bliver kritiseret for, vil være noget du gør mindre af. Dine forældre har gjort deres bedste og uanset, hvad de gør, vil du opleve usikkerheder omkring dig selv og dit eget værd. Du kan gå forgæves et helt liv og vente på, at andre skal give dig det, du manglede som barn eller du kan rydde op i din fortid, ved at gå i terapi, men dit håb for fremtiden er stadig DIG.

Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?

Første skridt. Positive affirmationer. Du må nu være den forælder, du aldrig fik. Du må værne om dit indre barn, der følte sig svigtet eller forkert i en tidlig alder. Hvad vil du sige til det barn? Hvordan kan du give det barn, altså dig, det du savnede? Hvilke kvaliteter blev du rost -og kritiseret for?

Vælg til at starte med tre kvaliteter ud, som du føler der er det sværeste for dig at sige til spejlet hver dag. Du kan også begynde med den sværeste: ”Jeg elsker dig (dit navn).” For hver dag lover jeg dig, at det bliver nemmere. Det tager godt 3 måneder at kvitte en vane, så hav tålmodighed med at skabe nye. Gå ikke i panik, hvis du falder af på den. Til at starte med føler du dig sikkert fjollet eller selvoptaget. De fleste af os er vokset op med at tænke at, hvis vi går for meget op i os selv, er vi selvoptagede og egoistiske. Du vil mærke at du begynder at kunne mærke kærligheden fra dig selv til dig selv.

At elske sig selv handler ikke om, hvad andre ser, men om hvad du ser

Det handler ikke om, at du er bedre eller dårligere end andre. Det handler om, at du generobrer din egen power! Al sammenligning fører til mere smerte. Som barn fik jeg en kommentar, der gik på, at jeg havde store lår, når jeg sad ned. Selv i dag tænker jeg over det, når jeg sidder med lårene fladt klasket på en stol. Jeg har som regel krydsede ben. Folk må ikke tænke dårligt om mine tykke lår. Hvem er det, der lægger mærke til mine tykke lår? Det er mig. Jeg har gjort andres kritik, mine forældres kritik, til min egen indre destruktive monolog. Får jeg det godt af det? Nej. Hver gang disse tanker dukker op, vil jeg bede dig om at tage forælderhatten på. Vær omsorgsfuld overfor dig selv. I stedet for at fortælle dig selv, at du er fed og grim i den bikini, så vil jeg have, at du taler til dig selv, som en venlig forælder ville tale til et barn. Ville du skamme din ven- eller vens barn ud? Nej vel. Hvorfor mobber du så dig selv? Sig i stedet: ”Jeg er glad, jeg er tilfreds, jeg er smuk, jeg har ligeså meget ret til at bade og nyde solen som alle andre.” Fokuser på det positive ved at være dig.

Du kan være et forbillede for de mennesker, der er i din omgangskreds 

Støt hinanden i det positive og gå imod at understøt den “utilfredsheds-kultur”, du ser, når du kigger på de tynde modeller i damebladene eller toptrænede rejseglade perfekte mennesker på Instagram. Selv ikke engang de ser sådan ud før Photoshop eller det rette filter. Medierne tjener på at skabe et behov hos dig, som gør at du vil købe dig til lykke. Du kan ikke købe dig til lykke.  Gør ikke dig selv til et offer for din og andres vold. Ved at ændre tanker og handlinger, kan du ændre oplevelser og skabe nye historier om dig.

DU ER KÆRLIGHED.

Love Rebecca ♥


Jeg anbefaler:

Musik:

  • Robbie Williams: Love my life,
  • Darren Hayes: Affirmation,
  • Justin Bieber: Love Yourself

Bøger:

  • Joan Ørting: Elsk dig selv og bliv elsket.
  • Astrid Longhurst: I harmoni med kroppen

[wpdevart_like_box profile_id=”http://rebeccakarolina.dk/wp-admin/post-new.php” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]

2 thoughts on “At elske sig selv nu

  1. You’re so awesome! I do not believe I’ve truly read through
    something like that before. So great to find someone
    with a few genuine thoughts on this topic.
    Seriously.. thank you for starting this up.
    This site is something that is needed on the web, someone
    with a little originality!

  2. Thank you so much for reading my post. I love that you got something good from reading it:) I do my best to speak my truth and Im glad if I can inspire you.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *