Dig, Sex, Tips til dig

Sæt lyd på din nydelse

Du må godt være her

For et par uger siden, sad jeg i min seng og læste, da jeg hører en kvinde stønne højt fra blokken ved siden af. Med gården i midten af boligkomplekset bliver lyden kastet rundt til alle som i et amfiteater. Det er sommer og de flestes vinduer står på vid gab. Hver gang kvindens nydelse møder et crescendo opstår der en pause uden lyd og så hører jeg hende igen. Det er tydeligt at følge rytmen, hendes ophidselse og akten fortsætter det næste kvarter/ 20 min. Jeg mærker min egen lyst og lyden af hendes nydelse glæder mig. Det glæder mig, at kvinden jeg kan høre giver slip. Hun overgiver sig ekstatisk uden tanke på, hvad naboerne vil tænke. Det kan du også, hvis du har lyst.

Skal vi tage hensyn til vores naboer, når vi elsker?

Måske er vi bange for at genere nogen, måske er vi bange for, at andre vil tænke, at vi lyder som en pornoskuespiller, og vi kan have forestillinger om, at en pæn pige ikke ligger og “larmer”. Eller at jeg lyder dum eller usexet som fyr , hvis jeg stønner. Uanset din grund- er du ikke alene. Mange af os, -ikke kun kvinder, føler at de bliver nødt til at lægge bånd på sig selv under sex. Nogen mænd tænker, at de ser dumme ud, når de ligger og stønner mens andre ikke har lært at sætte lyd på. De fleste af os er vokset op på teenageværelser, hvor forældrene ikke måtte høre, at vi onanerede eller hvad vi onanerede til. De teenagere vokser op og bliver forældre, der lægger bånd på sig selv for, at børnene ikke skal høre sine forældre have sex. Hvordan vi end vender og drejer det – er sex noget de fleste gerne vil udtrykke i privaten. Derfor kan det være grænseoverskridende at vide, at naboen lytter med. Man kan selvfølgelig lukke vinduet eller døren for at tage lidt hensyn.

God elskov handler om at give sig hen, at vi sammen overgiver os til vores sanser og vores liderlighed. Vores lyd er med til at øge vores ophidselse. Mange af os tænder på at se og høre, at andre har det rart. Forestil dig at se porno, kærlighedsfilm, erotik uden lyd. Når vi sætter vores krop i resonans lader vi rytmen i underlivet resonere med hjertet og vejrtrækningen. Ligesom med yoga mærker du bedst din krop med vejrtrækningen og du giver ekstra plads til dit eget udtryk ved at sukke eller chante.

Vi sætter lyd på kroppen, når vi udtrykker følelser som vrede, glæde, humor og ked af det hed. Når vi er vrede og ikke får udtrykt os, kan vi mærke, at maven snørrer sig sammen, at halsen lukker til,- fordi vi brænder inde med uforløst energi. Vi snyder os selv for en helhedsoplevelse af hensyn til andre. Samtidig med at vi snyder os selv fra en bedre orgasme.

Det kan være super frækt, at sige/hviske ting til hinanden under sex. Lydene er også med til at signalere til vores partner, at vi nyder det, der foregår. Der skabes synergi, når vi kan se at hinanden nyder det. Det bliver nemmere for jer begge at tune jer ind på, hvad I skal gøre mere eller mindre af og hvor I skal røre og hvordan.

Det kan endda være, at du vil tænde på at høre dig selv/ andre, når de har højlydt sex. Det er ikke en konkurrence og du skal selvfølgelig heller ikke skrige for at skrige eller presse dig selv til at stønne, fordi du vil please modparten. Du skal gøre det for din egen skyld.

Som kvinde kan det også være frustrerende at være sammen med en mand, som ikke siger en lyd. Det kan være svært at fornemme, hvor han er henne i nærværet. Ligesom vi nogengange nyder at sige uhm, når vi får et stykke hjemmelavet kage- kan du begynde i det små og lade det udvikle sig. Det handler om, at du skaber dit eget frirum, hvor du giver slip. Du kan også sige nogle frække ting til din partner, hvis det er nemmere som det første. Prøv dig lidt frem, leg med det og se hvad der sker.

Love Rebecca ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *