Dig, Tips til dig

Vælg dig selv – sæt grænser

Jo det skal jeg nok!

Bestiller du bord til på lørdag? Kan du ikke lige læse min ansøgning igennem? Må jeg låne 300 kr af dig til på torsdag? 

Nogen kalder dig måske en “yes- man”, den pæne pige, forudsigelig eller “pleaseren.”

På sexologstudiet blev vi tit bedt om at “kaste op” i den skraldespand, der symbolsk blev passeret rundt i kredsen. Vi fik lukket alt det lort ud, vi var trætte af. Gav slip og fik ryddet op!

Siger du ja eller nej til for meget? Siger du ja, når du mener nej eller omvendt? Får du ofte sagt fra med forsinket effekt efter at grænsen for længst er overskredet? Samler du på frustrationer, til de en dag kommer ud i et vandfald af indestængt vrede?

Din pleaser adfærd koster og du vil for alt i verden undgå ubehagelige konflikter og konfrontation. Din frygt og vrede vil vokse i situationer, hvor du kan mærke, at din grænser bliver overskredet. Her kan det være, at du har sagt fra flere gange uden effekt eller at du har ignoreret dine egne behov for længe.

Det er en udfordring for os alle at sætte grænser, fra tid til anden, på en 1) ærlig 2) ansvarsfuld 3) respektfuld måde. Den gode nyhed er, at du kan lære at sætte grænser og træne din “sige- fra muskel”.

Yin og yang

Det der sker i din krop, når du gentagne gange får overtrådt en grænse, hvor du ikke får sagt fra er, at dit nervesystem reagere på stress, fare og vrede: Dit sympatiske nervesystem – din “speeder” – reagerer ved, at du får en nedsat følesans, blodtilførslen øges i centrum af kroppen, du mister overblikket og får tunnelsyn, du dopes med hormonerne adrenalin og noradrenalin, og kroppen gør sig klar til kamp/flugt.

Når du tager dybe vejrtrækninger, lukker øjnene, tæller til 10 eller træder væk fra situationen og får sagt fra stille og roligt, så får dit parasympatiske nervesystem – din “bremse” – , ro på kroppen og du begynder at få overblikket igen, der kommer blod til hænder og fødder, din kognitive evne til at forstå komplekse situationer med kreativitet og åbenhed forstørres.

Vi kan vælge at reagere i vores kommunikation med andre på tre forskellige måder:

  • Den aggressive kommunikationsstil: Du truer andre, er voldelig, undertrykker dine følelser, nedgør andre og dig selv, ydmyger, er sarkastisk, råber, er voldsom, du kaster med ting, smækker døre, skælder ud og dikterer.

Du vil intimidere andre og de vil ikke altid respektere dig, men frygte din utilregnelige adfærd. Du puster dig op og skaber afstand til andre.

  • Den passive kommunikationsstil: Du spiller offer, får andre til at føle skyld, græder “krokodilletårer,” anvender din mimik og din kropssprog, som får andre til at synes, at det er synd for dig, du bærer nag og giver indirekte udtryk for det.

Du lader andre vide, at de har krænket dig og at de skal skamme sig. Du forventer, at den anden part vil gøre det godt igen ved at give dig det, som du har behov for.

  • Den assertive kommunikationsstil: Du er tydelig, ærlig og respektfuld, du formulerer dig i “jeg” budskaber, lytter og er nysgerrig på andres behov og tager samtidigt ansvar for dine egne følelser og behov. Du mærker dine egne behov og reagerer på rette tid og til rette vedkomne.

Du kan altså gå ad to veje:

  • Du kan vælge kærligheden og omsorgen for dig selv og turde at tiltrække positive relationer.
  • Du kan vælge frygten og vreden, hvor du tier i frygten for at andre vil trække sig og ikke vil kunne lide dig.

Store og små grænser

Der er grænser, som du må sætte kontinuerligt i samværet med andre. Som når to personer respekterer hinandens taletid i en samtale og undskylder, hvis den ene part kommer til at afbryde modparten. De store grænser er dem vi sætter for os selv, for på den måde at skabe en identitet. Vi sætter grænser for os selv i forhold til mad, sovetider, tøjvalg, musikvalg og hvem vi dater, og hvordan. En grænse kan derfor ses som en positiv handling hen imod at passe på os selv og derigennem at skabe os selv.

Da jeg gik i gymnasiet havde jeg valgt ikke at drikke alkohol stik imod flertallets fest kultur. Jeg følte at jeg skulle argumentere for mit standpunkt, at jeg skulle begrunde og undskylde min ”mærkelige adfærd”. Jeg følte mig tit angrebet og forfulgt af de samme spørgsmål. Dette var en stor grænse for mig. En måde, hvorpå jeg havde brug for at definere mig selv.

Er du religiøs? Nå så du kan ikke lide øl, vil du så ikke have en drink? Hvordan slipper du så dine hæmninger? Keder du dig så ikke? Gider du så at være sammen med os, der er fulde? Føler du ikke at du går glip af noget? Hvordan kan du vide at du ikke kan lide det, når du aldrig har prøvet det?

Det kunne jeg jo heller ikke. Jeg kunne bare mærke, at det var en grænse. Mine forældre jokede med at de ikke ”kunne få mig til at drikke” og spurgte om de skulle købe noget med til festen fra Netto. Jeg svarede pænt nej tak. Det var et statement. Jeg havde brug for at finde mig selv og mine grænser uden alkohol. Jeg festede, dansede, grinede, flirtede og scorede, og lagde hverken mere eller mindre bånd på mig selv i samværet med andre, som alkoholen ellers skulle have befriet mig fra.

Hvem vil du gerne være?

Når du øver dig i at være assertiv, tager du et skridt tilbage og øver dig i at mærke dine behov og formulere dem, når de opstår- du øver dig langsomt i at tage ansvar for dig selv. Du bliver din egen bedste ven. At sætte grænser er at elske sig selv. Du blotlægger dig selv og får skabt rum for intimitet og nærvær. De fleste vil respektere dig langt mere, når du siger fra end hvis du altid gør, hvad andre forventer af dig.

Forestil dig et menneske, som du har stor respekt for. Personen er synlig i sin autenticitet og i sine grænser omkring, hvem hen er.  Du ved, hvor du har personen. Personen brænder igennem og hviler godt i sig selv. Du er den person, du skal kunne kigge i spejlet hver eneste dag. Den person, der kan mærke dit hjerte, tænke dine tanker og selvom du kan forestille dig, hvordan andres liv ser ud, – kan du kun leve dit eget fra dit perspektiv. Du kan ikke bruge andres grænser som en rettesnor for hvem du er.

#tip1

Øv dig i at mærke dine fornemmelser i kroppen. Øv dig gennem yoga, meditation, ved at have fokus på din vejrtrækning eller gennem tænkepauser i din hverdag

#tip2

Vær assertiv og sig din mening i “jeg” budskaber. “Jeg bryder mig ikke om..”jeg har behov for at..jeg vil gerne bede dig om at..Det vil glæde mig, hvis du”…etc. Du formulerer dit behov ærligt med udgangspunkt i dig selv.

#tip3

Øv dig i at mærke og formulere dit behov lige når det opstår, så du får budskabet til den rette modtager på rette tid. Du går derfor ikke og opbygger frustration over længere tid.

#tip4

Har du overskud kan du øve dig i at anerkende andre i din grænsesætning. “Jeg forstår din bevæggrund og hvor du kommer fra, men jeg er stadig uenig.. jeg har et andet behov end dig.”

Hver dag vil mennesker, søge at suge din energi, de vil projicere deres egne problematikker over på dig, som vil kræve, at du opgiver det du står for, for at være ligesom dem- fordi det er behageligt for andre, når vi er ens. De kigger på et spejl, når de kigger på dig, et spejl, som viser dem, det de ikke gør eller er, eller tror om sig selv. Du er i din grænse- en konfrontation. Og konfrontationer og konflikter kan vi af mange grunde være bange for at ende ud i. Når du kaster dig ud i nye modige tiltag får du rykket dine grænser og det er sundt for din personlige udvikling. Det kan tage tid at få grænsen sat lige, når uoverensstemmelsen mellem dit indre og de ydre omstændigheder opstår. Hav tålmodighed. Selvom din krop vil reagere autonomt vil du erfare, at du ikke døde af udfordringen om end lille eller stor. Næste gang vil du vide, at det der vitterligt ikke dræber dig – gør dig stærkere.

Du fortjener det bedste. Du må gerne være her.

Love Rebecca ♥


Til inspiration:

Bogen: Sig av når du bliver ramt. Birgit Weber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *