Parforhold, Sex, Singleliv, Tips til dig

Det nydelsesfulde nytårsforsæt

Uh ah.. lige dér.. kys mig.. hårdere..

Det er blevet 2019 og du har en milliard nytårsforsætter om at tabe dig, arbejde mindre, læse flere bøger etc. Eller måske har du netop i år droppet at have nogle, fordi du altid slacker af på den efter et par uger eller måske dage. Hvorfor ikke lige dugge rudderne lidt og skrue op for erotikken, romantikken og varme den kolde januar, februar og marts godt op med partner hygge, solsex eller dating sjov og spas?!

Jeg vil udfordre dig med 31 dage, hvor du skaber dit eget intime/ seksuelle / nydelsesfulde nytårsforsæt. 30 små skridt, der kan kickstarte dit mod og udfordre dig, og måske skabe nye vaner, der holder efter de 31 dage?

Find en ting som du gerne vil give til dig selv eller en partner. Hvis du har en partner kan I lave hver sit nytårsforsæt – så du både giver og modtager noget nyt;)

Forslag: Husk at være specifik!

a) Jeg vil kysse min kæreste minimum 5 gange på en dag. (ikke bare farvel tantekys) – Dybe inderlige kys;)
b) Jeg vil tage initiativ til intimitet/massage/ sex minimum 1 gang om ugen (fx. hvis du selv synes at du er for passiv)
c) Jeg vil onanere tre gange om ugen uden brug af andet end min fantasi (fx. hvis du hyppigt ser porno)
d) Jeg vil invitere min partner på date 1 gang om ugen (fx. hvis du ikke synes I får nok par tid)
e) Jeg vil øve mig på at bede om mindst en ting hver gang min partner  og jeg er sammen f.eks. en kommando som “hårdere”, foreslå stilling: “tag mig på spisebordet”, Eller  et område: “kys mig der” (hvis du har brug for at være mere modig)
f) Jeg vil introducere en ny stilling hver gang min partner og jeg er sammen (for at bryde med dem vi plejer)

Mine 7 råd – så du bliver på sporet

1. Start småt og skallér op langsomt uge for uge. Det kan være en ting til hver dag eller 1-3 gange om ugen.  Sæt uret 5 min og find et sted uden forstyrrelser og få forbindelse til din krop og din vejrtrækning. Skriv evt. ned hvad der motivere dig til denne nye vane. Du skal kunne mærke intentionen med hjerte, krop og hovede. Meditér over det du gerne vil opnå, visualiser, hvad denne handling gør ved din krop, dit humør, dine drømme og dine omgivelser.

2. Lav en back-up plan. Hvis ikke det helt gik som planlagt- hvordan kan jeg så gøre lidt af mit mål eller tilpasse handlingen til den specifikke dag? Vend tilbage til din back up plan hver gang du oplever “fuck det kan også være ligemeget følelsen.” Hvad gør jeg, hvis jeg bliver afvist? Hvis jeg har for travlt til en date? Hvis jeg ikke har lyst til sex men til at ligge i ske?

3. Få korte handlinger der hele tiden holder dig på sporet er bedre end en stor handling, der kræver meget energi og kan bevirke at du giver op et par dage efter.

4. Hver dag/uge skriver du stikkord eller ros til dig selv,hvor du skriver, hvordan det føltes at gennemføre delmålet eller hvad det gav dig af oplevelser.

5. Erstat den gamle adfærd med en ny.  Læg mærke til hvad, der trigger dig i at have lyst til det gamle vane og hvornår du evt. føler dig rastløs, akavet eller uden for din comfort zone. Hvilken sansning, lyd, tidspunkt, person etc. udløser et gammelt behov?

6. Indvi evt. din partner eller en ven i din plan, så du kan få støtte og hjælp undervejs.

7. Observér din indre kritiker. Hvilken dialog har du med dig selv i løbet af dagen? Forestil dig, at du taler med en ven. Hvad ville du motivere din partner eller ven med af peptalk for at fastholde personen på sporet? Og sig det så til dig selv.

Held og lykke med dit nydelsesfulde nytårsforsæt resten af januar ♥

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *