Rebecca 1-1, Tips til dig

Hvad er en sexolog?

Hjælp? Jeg ved, at mange kan være nervøse, når de skal besøge en sexolog første gang. Måske har du aldrig før talt med nogen om det, der tynger dig eller måske har du svært ved at tale om sex i det hele taget.

Mange gør sig en del bekymringer på forhånd: Hvilke ord kan jeg bruge? Skal jeg mon tage noget af tøjet af? Vil hun bede mig lave mærkelige øvelser eller rollespil? Hvad nu hvis jeg græder eller fryser fast? Er mit problem for almindeligt, mærkeligt eller pinligt? Vil sexologen blive rystet eller provokeret over det jeg har at sige? Gad vide om sexologen kan hjælpe mig? Hvad nu hvis jeg er den eneste med dette problem? Bare rolig, at møde op er første skridt. Så tager vi den derfra. 

Hvilken slags sexolog er jeg? Jeg er uddannet terapeut med speciale i sex, singleliv, par, køn, seksualitet etc. og jeg anvender kognitiv samtaleterapi. Hvis du ønsker det anvender jeg også yoga, meditation, øvelser, rollespil, tegning, dans og andet i terapien.

Hvad er jeg som sexolog passioneret omkring? Mine erfaringer ligger hovedsageligt indenfor det at hjælpe mine klienter til at elske sig selv og sin krop. Jeg er passioneret omkring at hjælpe mennesker med sex/ porno-  og kærlighedsafhængighed, hvor den enkelte får indsigt og redskaber til at rumme sine følelser på en ny måde, når de opstår. Jeg har en del erfaring med single- og parforholdsproblematikker særligt mht. kommunikation og seksuelle udfordringer parter imellem samt med dating tips og tricks.

Hvorfor terapi?  Gennem terapi får du en mulighed for at blive set og hørt for den du er i et fortroligt og fordomsfrit rum. Her kan du ventilere dine følelser og tanker og på den måde få en større indsigt i dig selv. Du vil kunne give slip på uforløste følelser eller traumer og samtidigt få redskaber til at håndtere og være med dine livstematikker og mønstre. Vi styrker i fællesskab dit selvværd og du får hjælp til at være kærlig med dig selv og din historie. Du opøver så at sige en større modstandsdygtighed mod livets udfordringer. Du kan herved hjælpe dig til at leve mere bevidst og tage ansvar for de udfordringer du vil stå overfor i dit liv. En kontinuerlig yoga og meditationspraksis kan også biddrage til at du lærer dig bedre at kende og kommer i balance mentalt såvel som fysisk.

Hvor foregår terapien? Jeg lejer mig primært ind i forskellige behandlingsfælleskaber i omegnen af KBH. Terapien kan også foregå online via Zoom, hvor vi opretter et møde. 

Hvilke emner kan du fremtidigt få indsigt i gennem mine workshops og foredrag? At stå ved sig selv, parforholdet og dating etc. 

Hvad taler vi om i sexologisk terapi? Jeg har tavshedspligt og du/ I bestemmer, hvad der skal tales om og hvad det er du/ I ønsker rådgivning eller inspiration til. Det kan være vi mødes til en enkelt samtale eller et aftalt forløb af flere sessioner.

Emner vi kan berøre:
Singleliv / dating
Kropssprog / flirt
Relationer / kommunikation
Selvkærlighed / selvværd
Lyst / behov
Seksualitet / præferencer
Afhængighed
Utroskab / jalousi
Traumer / grænser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *